En kajaks vandmodstand er en objektiv egenskab, som kan beregnes (nogenlunde), måles i en tank, eller af bedømmes af erfarne roere ved omhyggelige forsøg. På stille vand afhænger den udelukkende af bundformen.

Den oplevede fart er noget mere vanskelig af bestemme, og handler mere om psykologi end fysik. Roere vil på baggrund af deres erfaringer have forskellige forventninger til en båds opførsel. Har man erfaring med kaproningskajakker vil man typisk antage at en "kapkajak" lignende båd også er hurtig.

Kaproningskajakkerne bygges til at være hurtige, og til at opfylde de til enhver tid gældende regler fra ICF, med tilhørende fortolkninger. Det har i tidens løb givet anledning til en række ejendommelige fartøjer, hvilket ikke nødvendigvis behøver at betyde at regelforfatterne eller målerne har været inkompetente. Erfaringerne fra sejlsporten, hvor udviklingen har været langt mere intensiv, viser at regelskrivning og fortolkning er en vanskelig kunst.

Den velkendte deltaform på kaproningskajakker og kanoer er således et resultat af et forbud mod konkaviteter, som blev indført omkring 1960. Fortolkningen af dette forbud er i de seneste år ændret således at det nu i praksis er sat ud af kraft. Indtil reglerne bliver justeret (eller sporten dør) vil der derfor blive produceret en række modeller med vinger og buler (et eksempel, Kirton/Nelo's Mosquito, er vist på billedet), og roernes forventninger til en kaproningskajaks udseende vil ændres tilsvarende.

Med Escape mener vi at have en turkajak der udover at være hurtig, (f.eks. blev hurtigste turbåd over en 20 km rundbane ved VM i 1996 en Escape, i tiden 1:35:22, og de tre hurtigste turbådstider i Tour de Gudenå er sat i Escape), også er usædvanlig sødygtig, bl. a. takket være sin dæksform. Ovenstående konstruktion presenteres som en "udvikling" af Escape, med det formål at øge den "psykologiske" fart. Bundformen i agterskibet er den samme, den er "klemt" lidt i forskibet, hæk, stævn, og ror er gjort lodret (teoretisk optimalt med hensyn til fart, og meget effektivt til at fange tang), og dækshøjden er reduceret. For udseendets skyld er den så også forsynet med de fra kaproningskajakkerne kendte indsnit foran cockpit.

Båden er ikke bygget, og vil heller ikke blive det i netop denne udformning, blandt andet fordi der er god grund til at antage at både DKF's turbådsregler og ICF's regler vil blive justeret inden for en overskuelig fremtid.